Tyngdedyne skaber tryghed og bedre søvn til PTSD-ramt

Inden han fik tyngdedynen havde Asger, en tidligere udsendt soldat, oplevet problemer med at vågne om natten i koldsved efter mareridt. Sådan har det været de sidste fire år efter udsendelse. Han kunne ikke finde ro, havde altid svært ved at falde i søvn og kunne vågne mange gange i løbet af en nat.

Asger fortæller: “Jeg vågnede ofte to timer før jeg skulle op og kunne ikke falde i søvn igen. Jeg sov gennemsnitligt 4-6 timer, usammenhængende. Ubevidst har jeg udskudt at gå i seng, fordi jeg nok var bange for det der skulle ske i løbet af natten”.

Efter han har fået tyngdedynen vågner han stadig med mareridt, men de kommer ikke lige så ofte. Tyngdedynen er god til at få ham til at slappe af, fordi den er tung ‒ uanset om han ligger i sengen eller i en stol. Hans søvn er generelt blevet mere sammenhængende, og hans ubevidste frygt for at gå i seng er ikke lige så stor, da hans mareridt er reduceret. Derfor går han nu oftere tidligere i seng, end før han fik dynen.

“Efter jeg er kommet ind i en bedre søvnrytme, har jeg fundet ud af, at søvn hjælper til at dæmpe nogle af mine PTSD symptomer. Nu sover jeg ca. seks timer, og nyder, at jeg ind imellem først vågner, når vækkeuret ringer”.

Med positive hilsner en tidligere udsendt soldat

Mere ro og tryghed i hverdagen

Wellbee hjælper både børn, unge, voksne og ældre med at finde ro og holde fokus ved at stimulere følelsen af at blive omfavnet. Det kan hjælpe med en hurtigere indsovning og dybere søvn. Dynen er oprindeligt udviklet til sundhedssektoren – og nu kan du også købe den i JYSK.

Udviklet af professionelle

Wellbee er udviklet af sundhedsprofessionelle fra ZiboCare med mange års erfaring i tyngdedyner for at gøre en positiv forskel hver dag med holdbare og innovative løsninger. Dynen er oprindeligt udviklet til sundhedssektoren og psykiatri med afsæt i den nyeste forskning.