Tyngdedynen gav 5-årige Karla ro og nattesøvn

Har du et barn, der ikke vil give slip på dagen, men i stedet gearer op lige før sengetid? Det havde Nadia, indtil hun blev introduceret for tyngdedynen Wellbee Weight Duvet fra ZiboCare. Den gav ro på for en urolig datter – og for resten af familien.

Dynen af, dynen på. Op og stå i sengen. Ind og drille sine søskende. ”Mooar… læser du ikke historien igen?”… For familien Mørch Sørensen var børnenes sengetid blevet til et træls tidspunkt på dagen, fordi fem-årige Karla ikke ville falde i søvn. Det gav for lidt og for dårlig søvn for hende selv, og det gav frustrerede forældre, der havde andre børn, forskellige opgaver og lidt voksentid, der også skulle tilgodeses:

“Det kunne tage lang tid for Karla at finde ro til at sove, og til sidst blev det sådan, at jeg blev derinde, indtil hun sov. Problemet var, at hun gjorde alt muligt for ikke at falde i søvn, og at hun samtidig blev så træt, at hun kom op i et gear, hvor hun slet ikke kunne falde til ro“, fortæller Nadia, der tydeligt husker frustrationerne over de dårlige sovevaner omkring Karla.

 

Ny dyne gjorde forskellen: Ro på med det samme

Der var brug for løsninger og nye vaner, så alle fem medlemmer af den unge familie kunne få en mere positiv oplevelse, når det var sengetid for de yngste:

Jeg havde hørt om tyngdedyner, og vi fik mulighed for at prøve en Wellbee Weight Duvet fra ZiboCare af, inden den nu kommer til salg i Jysk-butikkerne. Vi var meget spændte på at prøve dynen af, fordi sådan en dyne jo netop vejer noget. Hvad ville Karla mon sige til det? Der kom dog ikke en lyd fra hende, da hun fik dynen over sig. Tværtimod lagde hun sig, fik dynen over sig, snakkede lidt og faldt til ro. Usædvanligt nok blev dynen slet ikke sparket af, som hendes dyne plejede at blive, og hun har slet ikke nævnt, at den nye dyne var tung for hende, siger Nadia:

“Det var meget overraskende for mig, at hun tog så godt imod tyngdedynen, og at den med det samme gav hende så meget mere ro på. Pludselig havde hun ikke brug for de sædvanlige udenoms-ting, som vi plejede at skulle igennem. Selvfølgelig skulle vi læse, hygge og snakke lidt, men der var meget mere ro på Karla”.

 

Godt råd fra Nadia: ”Giv det et forsøg!”

Nadia vil gerne dele de positive Wellbee Weight Duvet-erfaringer med andre, og hendes anbefaling er helt klar:

Giv det et forsøg! For vi kan helt klart anbefale det, og jeg fortæller gerne til andre, hvilken forskel dynen har gjort for Karla og for os. Det er vigtigt for vores børn, at de får ro og en god søvn, fordi det giver mere energi dagen efter. Jeg synes, det er en rigtig god idé, at Wellbee Weight Duvet-dynen fremover kan købes i Jysk-butikkerne, uden henvisning fra kommunen. For du behøver, ligesom Karla, ikke at fejle noget for at have glæde af en tyngdedyne, hvis du har svært ved at finde ro, lyder det fra Nadia, inden hun runder af med et godt råd:

En tyngdedyne er naturligt nok lidt tung. Derfor er det en god idé at sammenligne Wellbee Weight Duvet-dynerne og finde den udgave, der har den rigtige vægt i forhold til dig eller dit barn.

Mere ro og tryghed i hverdagen

Wellbee hjælper både børn, unge, voksne og ældre med at finde ro og holde fokus ved at stimulere følelsen af at blive omfavnet. Det kan hjælpe med en hurtigere indsovning og dybere søvn. Dynen er oprindeligt udviklet til sundhedssektoren – og nu kan du også købe den i JYSK.

Udviklet af professionelle

Wellbee er udviklet af sundhedsprofessionelle fra ZiboCare med mange års erfaring i tyngdedyner for at gøre en positiv forskel hver dag med holdbare og innovative løsninger. Dynen er oprindeligt udviklet til sundhedssektoren og psykiatri med afsæt i den nyeste forskning.